"Her finder du flere af mine artikler, læserbreve og mærkesager — fordi jeg vil have dialog, fordi jeg mener, at dine meninger også skal høres."

Artikler:

Natur ja – men ikke på bekostning af dem, der ejer jorden

Af: Jette Juul, spidskandidat for Dansk Folkeparti, KV25

Når Hillerøds landmænd udtrykker bekymring over kommunens naturplaner, er det ikke uden grund. Konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis kommunen udlægger deres marker til natur uden en ordentlig og retfærdig kompensation. Landbruget er rygraden i vores fødevareforsyning og et vigtigt erhverv i vores kommune – det fortjener respekt.

Naturen skal beskyttes, men aldrig på bekostning af ejendomsretten. Ejendomsretten er en af de mest grundlæggende værdier i vores samfund. Når kommunen holder landmændene hen i uvished om, hvordan kompensationen vil blive håndteret, skaber det utryghed. Mange oplever, at deres levebrød bliver gjort til brik i et spil, hvor hensigtserklæringer vejer tungere end virkeligheden på marken.

Mere natur kan kun skabes i samarbejde – ikke gennem tvang og usikkerhed. Alt andet undergraver både tilliden til systemet og respekten for ejendomsretten. Landmændene har i forvejen rigeligt med udfordringer: stigende omkostninger, skærpede krav og et marked i konstant forandring. Oven i dette skal de ikke også frygte at blive klemt af deres egen kommune. Den nuværende håndtering efterlader indtrykket af en proces, hvor man er mere optaget af at tilfredsstille grønne organisationer end af at stå på landmændenes side. Det er en forkert prioritering.

Dansk Folkeparti ønsker mere natur i Hillerød, men det skal ske på frivillighedens vej og med respekt for de mennesker, der ejer jorden. Landmændene er fundamentet for vores fødevareforsyning og en uundværlig del af det lokale erhvervsliv. De skal ikke stå alene, når kommunen ruller grønne planer ud. De fortjener klar besked, retfærdig behandling og respekt for deres livsværk.



Hillerød: Handelscentrum eller erhvervsfjendtlig kommune?

Af Jette Juul – spidskandidat for Dansk Folkeparti

Det virker næsten komisk – hvis det ikke var så alvorligt. Endnu en gang må butiksejere i Hillerød se deres forretning truet af en forældet lokalplan og en kommune, der hellere vil rydde op i egne fodfejl end tage ansvar.

Harald Nyborg-sagen er kun toppen af isbjerget. Hvem står for tur næste gang? Thansen? Maxizoo? Kirppu?

Der tales meget om frygten for butiksdød i midtbyen – men hvad med den butiksdød, der reelt er ved at brede sig i Industrivænget og på Frejasvej?

Skal Hillerød ende som en kommune, hvor man godt må bo – men ikke købe maling, værktøj eller dyrefoder? Det hænger slet ikke sammen med den ambition, kommunen ellers bryster sig af: at tiltrække flere borgere og være et dynamisk handelscentrum for hele Nordsjælland.

For hvad tiltrækkes nye borgere af? En by uden butikker? Hvor man skal køre til nabokommunerne for at klare sine ærinder, fordi kommunen selv har skabt butiksdød i industriområdet?

Det burde være sund fornuft, at vi understøtter det handelsliv, der allerede fungerer – og som har gjort det i mere end 20 år. Men nej. I stedet bruges skatteborgernes penge på ekstern konsulenthjælp for at kunne gennemtvinge regler, der er ignoreret i årevis. Det er ikke bare grotesk – det er en hån mod dem, der hver dag driver virksomhed og skaber arbejdspladser.

Midtbyen døjer med trange p-forhold, høje priser og grådige parkeringsselskaber, som skræmmer kunder væk. Tror man virkelig, at store butikker som Kirppu, Thansen eller Maxizoo kan tvinges ind dér? Det er butikker, man bruger bilen til at komme til.

Det her er en erhvervsfjendtlig kurs - så tag nu det ansvar og få lavet den lokalplan om – før flere butikker drejer nøglen.

Et hegn om demokratiet – og om Gribskov

Det er en sort dag for både naturen, dyrene og demokratiet. Planankestyrelsen har nu givet grønt lys til, at staten kan fortsætte med at indhegne store dele af Gribskov – på trods af at Gribskov Kommune sagde klart nej.

Lad os være ærlige: Der er intet "vildt" ved indhegnet natur. Når man sætter dyr bag hegn, fratager man dem muligheden for at vandre frit, og man skaber kunstige forhold, der ikke har noget med ægte natur at gøre. At kalde det "biodiversitet" er et skalkeskjul. Det er dyrevelfærd på bekostning af politikernes grønne alibi.

Endnu værre er processen. Selvom Gribskov Kommune sagde nej, fortsatte arbejdet i skoven – med regeringens velsignelse. Og nu, efter en langvarig behandling, får staten medhold. Hvad er det værd at have et lokaldemokrati, hvis beslutninger bare kan trampes ned, når de ikke passer ind i Christiansborgs plan?

Hegnet i Gribskov er ikke bare et indgreb i naturen. Det er et indgreb i vores frihed. Skoven er et åndehul for borgere, familier og friluftsliv. Den skal være åben og tilgængelig – ikke opdelt i zoner, hvor kun nogle få har adgang.

For Dansk Folkeparti er sagen klar: Indhegnet natur er et overgreb på både mennesker og dyr. Vi skal bevare fri adgang til skov og natur, og vi skal respektere de lokale beslutninger. Alt andet er en skændsel.

Det, der nu sker i Gribskov, er et symbol på et Danmark, hvor magten centraliseres, og hvor borgerne og de lokale stemmer bliver overhørt. Det kan og skal vi ikke acceptere.

Derfor vil jeg kæmpe for, at vi stopper denne udvikling – og for at Gribskov igen kan blive en skov for mennesker, dyr og frihed.

Erfaring

Jeg har mere end 25 års erfaring som leder, og de seneste 10 år har jeg haft ansvaret for 50 serviceassistenter på Nordsjællands Hospital.

Min erfaring har lært mig at tage ansvar, træffe beslutninger og få tingene til at fungere i praksis – også når rammerne er pressede.

Det er præcis den tilgang, jeg tager med mig ind i politik: at finde løsninger, der virker i virkeligheden.

Mine styrker

  • Ledelse og personaleansvar

  • Erfaring med drift og service på hospital

  • Stærk kommunikator – både mundtligt og skriftligt

  • Evne til at skabe struktur og overblik

  • Indsigt i ældre- og sundhedsområdet

  • Engagement i lokalsamfundet og foreningsarbejde

  • "Hver gang jeg møder en udfordring, tænker jeg på alt det, jeg allerede har klaret – både i arbejdslivet, i politik og privat. Livet med både medgang og modgang, og kærligheden til livet, dyr og natur, har lært mig, at man altid kan rejse sig igen. Hvis jeg har overvundet forhindringer før, kan jeg gøre det igen – og det gør mig stærkere hver gang."